Fluer i saltvand: tre dage omkring Cap d'Agde
Et opkald til Matthieu: "Har du lyst til at tage ud og kaste et par fluer ved havet?"
Sæsonen som fiskeguide i vandløb i den franske første kategori er slut, og han er med på idéen. Så er vi på vej mod tre dage omkring Agde med fluestængerne og en helt ny verden at udforske. Vi er vant til ørredåer, men når det gælder havfiskeri, er vi nybegyndere.
Udmundingen
Første spot: udmundingen af kanalen ved clot de Malhet. Tramontanen og vindstød på 50 km/h tager imod os og gør kastene besværlige. Vi må holde vinden i ryggen og bruge dens kraft til at sende vores streamers af sted. Vores flueudvalg er ret enkelt: nogle Deceiver, Clouser Minnow i forskellige farver, nogle Crazy Charlie (belastede rejeimitationer, der kan fiskes tæt ved bunden), to-tre flydende fluer (af typen Foam Skater) og selvfølgelig tobisimitationer af typen Surf Candy!
De seneste oversvømmelser i Hérault har farvet vandet. Vi satser på flashy mønstre, der kan skabe kontrast til det chokoladebrune vand. Det ene kast følger det andet. Mørket har allerede sænket sig over os, og vi har ikke haft et eneste hug.
Fluefiskeri ved foden af Agdes klipper
Om morgenen på andendagen skifter vi strategi. Vi sætter kurs mod det krystalklare vand ved Agdes klipper. Lyset og udsigten leder tankerne hen på verdens begyndelse. Vi klatrer op på klippeblokkene for at kaste gennem vinden.
Jeg prøver forskellige bevægelser af fluen og strips og bliver ved med Roly Poly - jeg har forstået, at havbarsen, som her kaldes loup, reagerer godt på hurtige bevægelser af fluen.
Foden smutter på en glat klippeblok, og jeg får en våd fod. Jeg benytter lejligheden til at mærke vandtemperaturen. Vandet er stadig meget varmt. For varmt? Det spørger vi os selv om, mens vi ser ud over vandet med den sparsomme aktivitet. Vi taler med lokale fiskere, og de er enige: Forholdene er vanskelige, og fiskene har været lidet aktive i flere uger. Det sætter vores første, lidet vellykkede forsøg lidt i perspektiv...
Mit nye udstyr
Guideline LPX på 9 fod til lineklasse 8 udgør sammen med Aura-fluehjulet og en Coastal intermediate-flueline et velafbalanceret sæt. Trods vindstødene nyder jeg at kaste. Mellem klippeblokkene hjælper min Sondergaard Coastal-linekurv mig med at undgå kludder og fastsiddende line.
På jagt efter hornfisk ved molen på Cap d'Agde
Vi skifter område, vælger molen på Cap d'Agde og prøver forskellige, mindre streamers. Matthieu får øje på en flot hornfisk. Fisken følger tobisimitationen med stor aggressivitet. Den bliver kroget. Og kort efter ryger den af igen... Matthieu vælger nu at prøve lidt fiskeri til sete fisk (et minde om fiskeriet i åen!) og går molen igennem. Endnu en hornfisk bliver spottet, kroget og ligeledes mistet. Det er ikke så enkelt at kroge denne fisk med det nålespidse næb!
Fiskeri til sete multer ved havneindløbet
På tredjedagen går turen til havneindløbet for at fiske til sete multer - her kaldet muge! Vi lægger vores streamers væk og vælger små, diskrete fluer: tangloppeimitationer (tænkt som imitationer af små rejer), små nymfer og brødimitationer. At kalde multen sky er en underdrivelse. Den er ligefrem paranoid, og de få hug kommer med det yderste af læberne! Der skal fiskes fint og et godt stykke fra kanten. Alligevel lader omkring ti multer sig friste af vores brødimitation. Det løfter humøret lidt igen. Jeg prøver et tandemforfang med tørflue og nymfe på samme forfang, bundet som to "brødfluer": den ene flydende, den anden under vandet. En lille havrude lader sig friste!
En havbars følger efter
Men det er en anden fisk i havnen, der gør det stærkeste indtryk på os. Matthieu har spottet nogle hornfisk på farten og binder en Surf Candy på sin forfangsspids. Han kaster flere gange og mister endnu en hornfisk. I det næste kast dukker den aborrelignende skygge af en flot havbars op bag hans tobisimitation. Havbarsen følger fluen uden at tage den. Endnu en gang vender den tilbage og følger streameren... så forsvinder den. Et flygtigt, men opmuntrende syn. Som også rejser spørgsmål. "Hvad overså jeg? Hvad gjorde jeg forkert? spørger han sig selv. Var det min flue, fluens bevægelse, min indtagningshastighed eller min alt for synlige silhuet på kajen?"
De sidste kast på stranden i skumringen
Efter et godt, styrkende måltid midt på eftermiddagen - heldigvis serverer restauranterne ved havet mad til sent! - beslutter vi at rette fokus mod havbarsen igen og prøve en sidste tilgang: fiskeri i bølgerne og det lave vand langs stranden. For Matthieu bliver det en anledning til at hoppe i badetøjet og få dyppet fødderne. Han fanger en fjæsing på en lille rød streamer, som han giver bevægelse helt nede ved bunden. Jeg får til gengæld et kontant hug i bølgerne. Det giver ny motivation! Vi bliver ved til dagens sidste lys; havbarsen siges at være mere aktiv om natten end om dagen. Horisonten får en akvarelagtig okkerfarve og gløder purpurrødt, mens havet bliver metallisk blåt. Vi kaster i tusmørket og bruger det faste sand til at lægge fluelinen på, så vi kan forlænge kastene. Mørket tager over, og vi forlader modvilligt stranden og havet.
Disse solrige efterårsdage i vinden og Middelhavets salte luft har givet os et godt indblik i denne nye legeplads. De har også understreget, hvor lidt vi kender til miljøet... Men netop det gør oplevelsen særligt spændende: at genfinde usikkerheden, tøven og nysgerrigheden fra dengang, vi begyndte. Vi er helt nye i fluefiskeriet i havet. Og vi vender gerne tilbage for at kaste og strippe med lidt mere erfaring i bagagen og lige så stor nysgerrighed. Fortsættelse følger!
- UDSTYRET, VI TESTEDE PÅ TUREN -
